GlenDronach 18 år Allardice 46% Forstør

GlenDronach 18 år Allardice 46%

5060088791691

Ny vare

James Allardice etablerede GlenDronach i 1826, og nu snart 200 år efter at de første dråber løb fra kedlerne, er destilleriets fremragende 18 års single malt med respekt opkaldt efter stifteren af destilleriet.

Flere detaljer

På lager

DKK 999,00

Yderligere information

James Allardice etablerede GlenDronach i 1826, og nu snart 200 år efter at de første dråber løb fra kedlerne, er destilleriets fremragende 18 års single malt med respekt opkaldt efter stifteren af destilleriet.

Denne aftapning er en meget kraftig sherrybombe, der efter 18 års lagring på de fineste spanske Oloroso sherryfade, fremstår som en helt unik whisky i en verden der er domineret af lagring på amerikansk eg. En sjældenhed, som kun ganske få andre destillerier kan matche.

Whiskyen er ikke kuldebehandlet, filtreret eller farvet med karamel. Det er de fineste dråber, blot nedjusteret til 46% alkohol. En helt uforglemmelig whiskyoplevelse.

Farven er dyb, gylden og næsten tawnyrød. I næsen fornemmes en vis sødme fra de mange års lagring på sherryfadene. Smagsløgene løber i vand, når næsen nærmer sig glasset. Smagen er kraftig og meget sherrypræget. En enestående vedholdende lang og blid eftersmag med masser af rosiner, valnødder, chokolade og tørrede frugter. En virkelig klassisk sherrytung maltwhisky - gammeldags på den fede måde..

  International Wine and Spirits Competition
Silver Medal

GlenDronach
Højlandsdestilleriet GlenDronach er et af Skotlands ældste, og det kan trække en spændende historisk linie til de allerførste licenser der blev udstedt til legal destillering i højlandet. Blandt stifterne af Glendronach var James Allardice, der var protegé af den adelsmand, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. GlenDronach blev opbygget få år efter i 1825 lige uden for byen Huntly. Siden da har destilleriet været nedbrændt, skiftet ejere et utal af gange og kapaciteten er blevet udvidet. GlenDronach var blandt de sidste til at indstille gulvmaltningen og det var det allersidste skotske destilleri, der afskaffede den direkte opvarmning af kedlerne med kul.

GlenDronach var til gengæld blandt de allerførste destillerier til at markedsføre de fadtyper der blev anvendt til lagringen af whiskyen, ligesom destilleriet var blandt de første til at åbne dørene for offentligheden ved i 1973 at etablere et besøgscenter på destilleriets grund.

Selvom GlenDronach rent kvalitetsmæssigt er en af de store i den skotske whiskyindustri, er destilleriet rent kapacitetsmæssigt, blandt de mindste. Den maksimale årlige kapacitet ligger kun omkring 1,4 mill. liter.

GlenDronach - den sovende kæmpe.
Kvalitetsmæssigt er GlenDronach en sovende kæmpe. De fleste whiskyfans er enige om, at en mere målrettet satsning fra de tidligere ejere, ville havde gjort GlenDronach til et af de bedst kendte destillerier i Skotland. I dag er GlenDroncah bedst kendt blandt whisky entusiaster verden over. Som i mange andre lignende situationer, havde de tidligere ejere aldrig de store visioner for destilleriet. Malten herfra var blot tænkt som halvfabrikata til ejernes blendede mærkevarer.

Med årtiers forsinkelse er tiden nu imidlertid inde til at GlenDronach indtager en position blandt de allerbedste og mest agtede Single Malts i Skotland. Den nuværende ejer - Billy Walker - har ikke kun overtaget et fantastisk veltrimmet - og i bedste forstand - et gammeldags, traditionelt og smukt produktionsudstyr, men yderligere et lager af gammel maltwhisky, der er helt unikt. I lagerbygningerne på GlenDronach ligger et utal af interessante fade. Sherry butts, sherry puncheons, hogsheads og quarter casks i massevis. Der er virkelig lagerpotentiale til mange spændende aftapninger i de kommende år.

Anmeldelser

Der er ingen kundeanmeldelser endnu.

Skriv en anmeldelse

GlenDronach 18 år Allardice 46%

GlenDronach 18 år Allardice 46%

James Allardice etablerede GlenDronach i 1826, og nu snart 200 år efter at de første dråber løb fra kedlerne, er destilleriets fremragende 18 års single malt med respekt opkaldt efter stifteren af destilleriet.