Denne fornemme Barbera produceres på druer fra de ældste marker på vingården "Rocca Giovino" i Altavilla d´Alba. Marken er kun på 1,2 ha. og der produceres årligt omkring 5.000 flasker. Det er en usædvanlig intens og koncentreret Barbera. Vinen fadlagres på små egefade. En meget delikat vin med kraftfuld struktur. I næsen fornemmes toner af vanilje fra fadlagringen. Smagen er frisk med aromaer af solbær. Vinen har en perfekt balance med en eftersmag der er virkelig vedholdende. Stor vin!
Gigi Rosso
Cantina Gigi Rosso Familien Rosso har mere end 50 års erfaring med produktion af kvalitetsvine i Langhe, som er én af de vigtigste vinregioner i Piemonte. Gigi Rosso har samlet aktiviteten fra familiens fire små ejendomme på vingården i Castiglione Falletto, der ligger i hjertet af selve Barolo regionen. Familiens fire små ejendomme er "Cascina Arione" i Serralunga d´Alba, "Cascina Castelletto" i Perno di Monforte d´Alba, "Cascina Moncolombetto" i Diano d´Alba samt "Cascina Rocca Giovino" i Altavilla d´Alba. På druer fra disse fire ejendomme frembringer Gigi Rosso klassiske vine med områdets specielle karakterer og kendetegn. Markerne er primært beplantet med de traditionelle druer for Langhe; Nebbiolo, Barbera og Dolcetto. Gigi Rosso er en forholdsvis lille producent. Selvom man producerer flere forskellige klassiske kvaliteter, er det ofte i meget små mængder, blandt andet vine fra små enkeltmarker