Søg

Piemonte vin

DankorteDankortVISA & Visa Electron
MastercardJCB CardsMaestro
Mobilpenge
Kontrol Rapport

Tilbud

Piemonte vin

 

Vine fra Piemonte

Piemonte er vel nok en af verdens mest kendte vinregioner. Navne som Barolo og Barbaresco er omgivet med beundring og respekt af alverdens vinelskere, og dette med god grund. I Piemonte finder vi en utrolig bred vifte af vintyper – hvide og røde, søde og tørre, stille og mousserende. Mange...

 

Vine fra Piemonte

Piemonte er vel nok en af verdens mest kendte vinregioner. Navne som Barolo og Barbaresco er omgivet med beundring og respekt af alverdens vinelskere, og dette med god grund. I Piemonte finder vi en utrolig bred vifte af vintyper – hvide og røde, søde og tørre, stille og mousserende. Mange er fremstillet med stor friskhed til umiddelbart brug, andre med henblik på lang tids lagring.

Baggrunden for at Piemonte hører til blandt de mest veludviklede vinregioner i Italien skal ses i den historiske tætte forbindelse til Frankrig fra år 1500 til et godt stykke ind i 1800-tallet. Kongerigets hof og adel (Savoyen) talte således fransk frem til 1860. Jordbundstilpasning samt teknikker til gæring og lagring har derfor været stærk inspireret af fransk tradition.

Navnet Piemonte betyder “for fødderne af bjergene”, og enhver der har besøgt området vil nikke genkendende til dette. Regionen er mod nord og mod vest afgrænset af alperne, og området er i vid udstrækning præget af bakker og dale. Lige syd for Torino er området mere fladt (Po-sletten) og vinproduktionen lidt mere begrænset. Betragter man hele regionen, er den vigtigste vinproduktion altså koncentreret i den nordøstlige og centraløstlige del. Grundet Albas produktion af den vigtige Barolo og Barbaresco skilles dette område typisk ud fra den centrale del og omtales separat.

Det nordøstlige Piemonte

Kun en tiendedel af Piemontes vinproduktion kommer fra området nord fra floden Po. Ikke desto mindre betragtes stedet som den næstvigtigste hjemstavn for Nebbiolo-druen efter bakkerne omkring Langhe og Roero i den centraløstlige del.

De nordlige Nebbiolo-baserede vine adskiller sig markant fra Barolo og Barbaresco. Dette skyldes til dels de specielle alpe-klimatiske forhold, men også ikke mindst de basiske jordbundsforhold har stor betydning. I de bedste årgange har disse nordlige vine således en mere udtalt duft af violer og tjære, blødere tanniner samt en mere bitter finish.

Ud over Nebbiolo (lokalt også kaldet Spanna) er Barbera og Bonarda meget dyrkede blå druer. Af grønne druer er Erbaluce den dominerende.

Karakteristiske vine:

Carema: En generelt lettere vin fremstillet på Nebbiolo. I store år udviser Carema dog kompleksitet og nuancerigdom.

Erbaluce di Caluso: Attraktiv hvid vin der findes i tørre stille udgaver, spumante samt i en gylden sød (Caluso Passito). Druen Erbaluce formodes at være af græsk herkomst.

Gattinara: Kendt som den bedste af de nordlige Nebbiolo-baserede vine. Robuste vine med stor holdbarhed. Det er tilladt at iblande op til 10% Bonarda.

Det centraløstlige Piemonte
I forbindelse med Monferratos bjergrygge er mere end 50% af Piemontes vinproduktion lokaliseret. Området er et af de mest intenst dyrkede i hele Norditalien, og variationen i vintyper er helt unik. Monferrato deles af Tanaro-floden i Alto Monferrato mod Apenninerne og i Basso Monferrato mod Po.

Jordbunden er overvejende kalkholdig, men indslag med sand og ler er ofte forekommende. De enkelte områder er dog stærkt præget af mesoklimatiske forhold, og der kan være stor forskel inden for blot få kilometer.

På trods af den geografiske nærhed af Alba, har Nebbiolo aldrig rigtigt slået igennem i denne del af Piemonte. Området er til gengæld rigt repræsenteret, hvad angår egnskarakteristiske blå druer såsom Barbera, Dolcetto, Freisa, Grignolino, Brachetto, Malvasia og Ruchè. Af grønne druer er Cortese og Moscato så afgjort de mest betydningsfulde.

Karakteristiske vine:
Barbera del Monferrato: Piemontes største D.O.C., der fremstilles i næsten hele Monferrato. Let og frugtbetonet vin med god friskhed. Generelt blød med få tanniner. Drikkes ung, nogle få dog egnet til lagring.

Grignolino del Monferrato: En relativt lys vin, med en ofte overraskende kraftig syre og krop. Giver generelt bedst resultat på let og sandet jord

Gavi: En let til middelkraftig hvidvin baseret på Cortese-druen. Gavi er kendetegnet ved en ren, tør frugtsmag med en udtalt afsluttende syre. Cortese blev oprindeligt dyrket her med henblik på spumantefremstilling, og det er først siden slutningen af 50’erne, at Gavi har fået en selvstændig profil.

Cortese dell’ Alto Monferrato: En noget lettere version end alternativet fra Gavi. En hel del af vinene fremstilles let perlende. En lokal frisk vin der er meget populær.

Brachetto d’Acqui: En charmerende sød rød perlende vin med duft af jordbær, violer og blomster. For mindre end hundrede år siden var Brachetto mere populær end den i dag foretrukne Moscato. Lav produktivitet har dog gjort sit til at Brachetto ikke har kunnet stå distancen. Falder man imidlertid over en Brachetto, bør man så afgjort unde sig selv oplevelsen. Bemærk at man undertiden også kan støde på glimrende Brachettoer, der bærer et fantasinavn uden appelationen (VDT) med påskriften “mosto parzialmente fermentato”. Disse kan have højeste kvalitet, men må ikke bære appelationen, hvis druerne til vinen er dyrket uden for området ved Acqui!

Barbera d’Asti: En let til mellemkraftig rødvin med store stilmæssige udsving. Som oftest frugtbetonet ligefrem vin med en behagelig (til tider markant) syre. Ved fadlagring udviser druen dog større kompleksitet, og de gode producenter fremstiller fremragende vine. Omkring 1980 oplevede Barbera d’Asti dog et kraftigt fald i omdømmet, da der var generel tendens til at plante Barbera overalt. Barbera har nemlig ry for at være en dyrkningsmæssig taknemmelig drue, men den har sine grænser. Kvaliteten blev simpelthen for ringe.

Freisa d’Asti: Freisa forefindes både i tørre og søde samt i stille og boblende udgaver. Generelt er vintypen lys og let med et brombærpræg i duften. I de tørre vine fornemmer man af og til en saltet fornemmelse.
Grignolino d’Asti: Området omkring Asti er et af de bedste for dyrkning af Grignolino. Netop her opnår vinene en nærmest forårsagtig, sprød karakter, som man ikke finder andre steder.

Ruchè di Castagnole Monferrato: En meget speciel vin med sin egen personlighed. Forholdsvis lys farve med sødmefuld, blomsteragtig krydret bouquet. Ruchè gavnes normalt ikke af lagring, men er bedst med ungdommens friske frugt.

Dolcetto d’Asti: Efter Barbera er Dolcetto den foretrukne druesort i Asti-provinsen. Vinen tager sit navn fra den sødmefulde druesort, der dog i dag som oftest vinificeres helt tør. Moderne Dolcetto er i øvrigt kendetegnet ved en markant bitter afslutning. Slægtningene i Alba har dog generelt noget større potentiale med langt større tyngde.

Moscato d’Asti & Asti Spumante: Disse vine er stærkt aromatiske henmod det eksotiske. Deres umiddelbare charme er ikke til at komme uden om, og den bemærkelsesværdige lave alkoholprocent (ca. 5-6%) gør den ideel som forfriskende drik. Ses både som let perlende under navnet Moscato d’Asti, og som decideret mousserende under navnet Asti Spumante.

Alba
Selv om Alba produktionsmæssigt ligger lavest i Piemonte-regionen, hersker der ingen tvivl om, at sværvægterne hører hjemme her. Topmålet for hvad der er muligt med Nebbiolo, Dolcetto og Barbera demonstreres til fulde. To af verdens mest kendte vine, Barolo og Barbaresco, fremstilles ene og alene i dette geografisk snævre område. Netop her er dyrkningsforholdene helt ideelle, og det er derfor muligt at producere vine i absolut verdensklasse.

Noget der i øvrigt er ganske specielt ved Barolo og Barbaresco er, at markerne er parcel-baserede ligesom i f.eks. Bourgogne. Dette vil sige, at forskellige producenter køber sig adgang til de samme marker, og på den måde særskilt ejer stykvise jordlodder. De bedste marker har ligeledes cru-status, og hvis man er interesseret i Barolo og Barbaresco, bør man sætte sig ind i navnene og de respektive markers kendetegn.

Forskellige jordbundsforhold gør, at man typisk opdeler Alba i to områder – Roero og Langhe. Disse to adskilles af floden Tanaro. Vinene fra Roero er typisk lysere og lettere i krop med en friskere og mere livlig frugt. Undergrunden her ligner mere den, der forefindes i Monferrato. I Langhe består jorden primært af mergel, dvs. kalkholdig ler og sand med højt indhold af fosfor, magnesium, og potassium. Den helt ideelle blanding for Nebbiolo.

Som navne betragtet har Barbaresco næsten altid været opfattet og omtalt som lillebroderen til Barolo – et image som den dag i dag stadig hænger ved. Dette hænger muligvis sammen med det faktum, at Barbaresco generelt er lidt lettere og bliver hurtigere drikkeklar. Ikke desto mindre er det ikke berettiget at foretage denne vurdering, eftersom Barbaresco kvalitetsmæssigt ligger fuldt ud på samme højde.

Produktionen af Barolo og Barbaresco har i mange år været stærkt traditionspræget. Fremgangsmåden var stort set den samme overalt, og indebærer følgende generelle kendetegn. Meget lang førstegæring på op til godt 1 måned , ofte med skindkontakt i hele perioden. Resultatet er ekstremt rigt på tanniner og substans. I denne forbindelse skal det nævnes, at der ved denne traditionelle gæring ikke foretages temparaturkontrol! Vinen bliver herefter overført til store fade af enten kastanje eller slavonsk eg (normalt gamle fade). Her gennemgår vinen gradvis den malolaktiske gæring samt den efterfølgende modning, der nedtoner effekten af den oprindelige meget rå vin. Denne periode er af flerårig karakter og varer 5-6 år.

En drejning i efterspørgslen mod mere drikkeklare vine gjorde imidlertid, at nogle producenter i slutningen af 60’erne brød med den oprindelige fremstillingsmetode. Teknikken er noget anderledes, men består i hovedtræk af følgende: En kortere gæringsperiode med tilsvarende kortere skindkontakt. Gæringstemperaturen er også anderledes, eftersom modernisterne gærer ved meget høj starttemperatur (op mod 37-38° C), for derefter at foretage kraftig nedkøling til ca. 20-22° C. På denne måde udtrækkes meget farvestof og smagsstof uden at få for mange af de hårde tanniner med. Den sidste væsentlige forskel består i, at den efterfølgende fadlagring forkortes, og man udskifter de store gamle fade med mindre – typisk barriques – og nye fade.

I dag skelner man således kraftigt mellem traditionalister og modernister, og der hersker stor diskussion om, hvorvidt den ene metode er bedre end den anden. Når alt kommer til alt, er det nok et spørgsmål om, hvilken personlig stil man foretrækker. Med begge metoder har man vist, at det er muligt at fremstille helt exceptionelle vine, og det er umuligt at rangordne vinene alene på dette grundlag.

Karakteristiske vine fra Roero:
Roero: En frugttæt rødvin baseret primært på Nebbiolo. Det er tilladt at iblande op til 8% andre druer. Generelt en vin med pænt lagringspotentiale, dog med noget blødere tanniner end man kender det fra Langhe.

Arneis di Roero: Arneis er en hvid vin baseret på druen af samme navn. I lokal dialekt betyder navnet slyngel, da druen har ry for at være dyrkningsmæssigt uforudsigelig. Vinen er kendetegnet ved en livlig frugt med et mandelagtigt præg.

Karakteristiske vine fra Langhe:
Barolo: En vin der som ung er meget mørk og tæt. Den udvikler dog hurtigt lysere nuancer, og får inden for få år en udpræget tegl-farve. Med mange års lagring bliver vinen nærmest helt orange. Duften i gode årgange er fænomenalt eksplosiv med utrolig variation i bredden. Indtryk af roser, violer, bær, tjære, tobak, lakrids og chokolade er ikke ualmindelige, og i visse tilfælde forefindes også duft af friske trøfler. Smag og eftersmag er tilsvarende imponerende. Ofte meget syrebetonet som ung, specielt de traditionelt fremstillede. Holdbarhed varierer fra 10-50 år.

Barolo fremstilles i 5 hovedkommuner: La Morra, Barolo, Castiglione Falletto, Monforte d’Alba og Serralunga d’Alba.

Barbaresco: Minder i hovedreglen om Barolo, men virker som oftest en anelse blødere i styrke og struktur. Ikke desto mindre en fænomenal vin med samme brede duft- og smagspalet som Barolo. Modner typisk lidt før Barolo, men har omtrent samme lagringspotentiale. Barbaresco fremstilles i tre kommuner, nemlig Barbaresco, Neive og Treiso.

Barbera d’Alba: En mørk, tæt vin der tit adskiller sig fra Monferratos slægtninge ved at have fået mere barrique. I gode år er vinene også bedre med større kompleksitet og dybde.

Dolcetto d’Alba: En yderst karakteristisk vin med sin egen personlighed. Når den er bedst, er den mørk og har en mættet fed sødmefuld frugt. Eftersmagen er bitter og tør. Vinen har relativt lavt syreindhold og drikkes derfor som oftest ung.

 

 

Mere

Piemonte vin 8 varer

Viser 1 - 8 af 8
Viser 1 - 8 af 8