Leopold Gourmel 10 Age du Fruit Cognac

Léopold Gourmel har lidt over 80 hektar vinmarker i det lille og bakkede område, som er kendt under navnet 1. Cru Fins Bois, og som er nabo til Petite Champagne-området - de øvrige Cognacområder hedder; Grande Champagne, Borderies, Fins Bois, Bon Bois og Bois Ordinaire.

Leopold Gourmel’s Cognac kendes som lidt blødere og fyldigere end de mest kendte og ordinære Cognac’er, og det kommer sig bl.a. af, at hans vinplanter står ca. 3 gange tættere end gennemsnittets. Det gør at planterne bliver ”stressede” og producerer 5-6 gange færre druer end de andre – resultatet er, at mosten bliver mere koncentreret og opnår dobbelt så høj alkoholstyrke.

Ildvand

Når den færdige vin er destilleret kaldes den ”ildvand” på op mod 70 % alkohol og kræver minimum 12 års fadlagring før end det kan kalde sig for Cognac, men fordampningen under fadlagringen nedsætter kun alkoholstyrken med 4 % pr. 10 år – så der skal tilsættes destilleret vand for at bringe Cognac’en ned på de mere drikkevenlige 40-46 %.
I modsætning til de store Cognachuse som står for 80 % af Cognac-salget og som gennemsnitligt tilsætter vandet henover en 2 måneders periode - så er det en proces som Gourmel tidligst starter på efter fem år og derefter gradvist over årene bagefter. De fleste Cognachuse lagrer deres Cognac’er på egetræ fra Limousin skovene.

Leopold Gourmel benytter kun almindelig filtrering inden aftapningen på flasker – ikke den barske kuldefiltrering som er nemmest og billigst. Leopold Gourmel’s Cognacs er heller ikke tilsat karamel for at give farve til Cognac’en.

Olivier Blanc

Eventyret om Léopold Gourmels Cognac, som i dag findes på størsteparten af Europa’s toprestauranter startede i 1961 med husets første destillation, og 11 år senere i 1972 så den første flaske Léopold Gourmel så dagens lys – takket være den dynamiske og fremsynede indehaver, Olivier Blanc.

Olivier Blanc foretrækker at bruge den stilart, som hans Cognac får med lagringen, som navn på de forskellige Léopold Gourmel Cognacs – så det er derfor at navnene er; Age du Fruit (frugter), Age des Fleurs (blomster) og Age des Épices (krydderier) – og at det først er på bagetiketten, at man finder de traditionelle VS, VSOP og XO betegnelser.