Søg

Alsace vin

DankorteDankortVISA & Visa Electron
MastercardJCB CardsMaestro
Mobilpenge
Kontrol Rapport

Tilbud

Kientzler la Soif 2021 Alsace Forstør

Kientzler la Soif 2021 Alsace

427841

Ny vare

Domaine Kientzler la Soif 2021
Alsace
75 cl

Flere detaljer

På lager

DKK 109,00

Yderligere information

”La Soif” er en helt ny vin, som Domaine Kientzler har arbejdet på at fremelske igennem en årrække. Målet har været at skabe en Alsacevin, der er allround anvendelig til mad, men som også kan nydes uden mad. Projektet er til fulde lykkedes.

 

Det er en vin med virkelig fine og forskelligartede aromaer med noter af lyse frugter. I smagen er der en fin balance i vinens livlige stil, frugt og en lækker friskhed.

 

Serverings-TIP

Serveringstemperaturen bør være 8 – 10 grader. Server vinen til fisk eller skaldyr. Det er også en dejlig vin at nyde helt uden mad.

 

Domaine Kientzler

 

Domaine Kientzler arbejder med den største respekt for miljøet i vinmarkerne, og er på vej til en omlægning til økologi. Vinmarkerne dækker et areal på 13,8 hektar heraf 4,4 hektar Grand Cru-marker der ligger i vinbyerne Ribeauvillé, Bergheim, Hunawihr og Riquewihr.

 

Eric og Thierry Kientzler er ”traditionalister”. Der er ikke skruet på sødmeknappen. På Domaine Kientzler er der en udpræget lidenskab for tørre og gastronomiske vine.

 

Kientzler-familiens historie som vinproducenter

Familien har nu i 5 generationer dyrket vin i og omkring Ribeauvillé. Fra at være en sekundær aktivitet i det nittende århundrede blev vinproduktion familiens vigtigste aktivitet i midten af det tyvende århundrede.

 

I 1866 købte Dominique Alphonse Kientzler en købmandsforretning i centrum af landsbyen Ribeauvillé. Han ejede også nogle få rækker vinstokke, som han havde arvet fra sin far og bedstefar, der begge var bagere. På daværende tidspunkt havde vinbønderne ofte et andet job for at få økonomien til at hænge sammen.

 

I 1895, mens Alsace var tysk, oprettede Alphonse Dominique et vinkooperativ i Ribeauvillé sammen med et par andre vinbønder. Hans søn Alphonse arvede hans dynamik og ansvarsfølelse og blev borgmester i Ribeauvillé før 2. verdenskrig, og blev genvalgt til posten efter befrielsen i 1945. Han overtog købmandsforretningen, og hans vigtigste kunde var et kloster, der husede 900 søstre lige rundt om hjørnet. Alphonse leverede mad, krydderier, frugt og grøntsager til søstrene i Ribeauvillé to gange om ugen. Han deltog også i oprettelsen af vinmessen i byen, der blev afholdt hvert år ved siden af den katolske kirke. Han beskæftigede tre arbejdere til at passe vinstokkene og byggede en kælder, og installerede en vinpresse nær købmandsforretningen i det, der i dag er blevet til ”Hotel de la Tour”.

 

Det var François, Alphonses søn, der besluttede at specialisere sig i vindyrkning og produktion. Han studerede vinproduktion i Schweiz. Da han vendte tilbage til Ribeauvillé, helligede han sig helt dyrkning og produktion af vin.

 

Desværre afbrød 2. verdenskrig hans karriere, men François overlevede krigen og vendte tilbage til sin families vingård i 1945. Efter at have tilbragt to år på ” l’école viticole de Beaune” i 1970\'erne begyndte hans søn André at arbejde på familiens vingård sammen med sin far. Familievirksomheden beskæftigede seks personer og vinmarkerne dækkede et areal på lidt over ni hektar, hvoraf en tredjedel var Chasselas-vinstokke.

 

Far og søn startede den udfordrende opgave med at omstrukturere markerne ved at trække de gamle vinstokke op, og genplante med mere ædle sorter. Lige siden har Riesling været den største og vigtigste drue på vingården sammen med Pinot Gris og Gewurtztraminer.

 

Det næste store skridt for familien var at flytte virksomheden fra byens centrum til den nuværende placering i udkanten af Ribeauvillé.  Faciliteterne i byens centrum var blevet trange og vanskelige at få adgang til, udflytningen gjorde det muligt at bygge mere egnede og tidssvarende faciliteter. Dette var begyndelsen på den første eksport af vine. Takket være vinens høje kvalitet, blev André valgt til årets vinproducent i 1992 af Gault & Millaut.

 

I dag strækker vinmarkerne sig over 13,8 hektar, herunder 4,4 hektar Grand Cru, hovedsageligt i Ribeauvillé. Vingården har også marker i Bergheim, Hunawihr og Riquewihr.

 

Siden 2009 har Thierry og Eric, Andrés sønner, overtaget ansvaret. Førstnævnte er ansvarlig for markerne og produktionen mens Eric tager sig af familiens kommercielle opgaver.

 

 

Vinen er tør og produceret på druerne Auxerrois (60%), Riesling (25%) samt Muscat (15%). Vinstokkene har en gennemsnitsalder på mere end 35 år. Vinen skal drikkes indenfor de første 5 år efter høsten.

Anmeldelser

Der er ingen kundeanmeldelser endnu.

Skriv en anmeldelse

Kientzler la Soif 2021 Alsace

Kientzler la Soif 2021 Alsace

Domaine Kientzler la Soif 2021
Alsace
75 cl

Kunder, der købte denne vare, købte også