Domaine les Sibu

Vingården Domaine les Sibu ligger i kommunen Sablet og har også marker i Séguret, Gigondas og Vacqueras. Her dyrkes druerne Grenache, Syrah, Mourvèdre, Carignan,  Grenache Blanc, Clairette og Bourbolenc. I alt dækker vingården 27 hektar.

 

Gården drives af 3 generationer af familien Alazard; Bedstefaren Jean-Pierre, sønnen Jéróme og barnebarnet Loïc. Igennem 4 generationer har familien leveret druer til det lokale kooperativ. Men siden 2015 har familien selv stået for produktionen af vin. Loïc har efter en længere uddannelse i ønologi, og praktikophold på forskellige vingårde såsom Domaine Bertrand Stehelin i Gigondas, Domaine Santa-Duc i Gigondas, Alain Paret i St. Joseph samt 6 måneder i New Zealand, Stået for familiens vinproduktion.

 

I 2015 lavede familien sin første vin på en vingård i Gigondas. Men i 2017 etablerede familien en vinkælder i en lagerbygning på deres egen vingård i Sablet.

 

Vingården har gennemført en omlægning til økologi og fra og med årgangen 2023 er vingården økologisk certificeret.