Pardon & Fils

Pardon & Fils, Beaujolais - Tradition for kvalitet


Pardon & Fils er et navn, der giver genlyd hos mange vinelskere over hele verden. Et navn der er synonymt med Beaujolaisvine af høj kvalitet. Vinhuset ligger i hjertet af Beaujolais-regionen i Frankrig, hvor Pardon & Fils har produceret vine fra egne marker igennem 7 generationer. Vinhuset er grundlagt i 1820 af Antoine Joseph Pardon.


Vingården blev grundlagt i Régnié-Durette, en landsby, der er kendt for sine fremragende vinmarker. Familien Pardon råder over ca. 30 hektar vinmarker, fordelt på områdets bedste appellationer, herunder Morgen, Fleurie og Brouilly. Beaujolais-regionen er kendt for sine granitholdige jorde, der giver ideelle betingelser for dyrkning af Gamaydruen. Denne drue, med sin evne til at udtrykke terroirets unikke karakteristika, er hjørnestenen i Pardon & Fils’ vinproduktion. 


En central del af Pardon & Fils’ filosofi er en bæredygtig tilgang til vinproduktion. Familien arbejder med at bevare biodiversiteten i vinmarkerne og minimere deres miljøaftryk. Traditionelle metoder som manuel høst og selektiv plukning kombineres med moderne vinifikationsprocesser for at sikre  at hver flaske repræsenterer det bedste fra regionen.


Pardon & Fils tilbyder et bredt sortiment, der spænder fra de lette og frugtige Beaujolais Nouveau til de mere komplekse og strukturerede cru-vine. Deres Beaujolais Nouveau er kendt for sin friskhed og livlige frugtsmag, en vin der frigives hvert år den tredje torsdag i november. Cru-vinene som Morgon og Fleurie, viser dybde og finesse og en bemærkelsesværdig evne til at ældes.


Vinhuset ledes i dag af de to brødre Jean-Marc og Eric Pardon. Jean-Marc står for salget af familiens vine. Eric er uddannet i Oenologi på universitetet i Beaune og er i dag Winemaker i Pardon & Fils.