Maison Jessiaume, 2018 - Bourgogne Pinot Forstør

Maison Jessiaume, 2018 - Bourgogne Pinot

3760190320032

Ny vare

Maison Jessiaume, 2018 - Bourgogne Pinot Noir

 
75 cl 

 

Flere detaljer

På lager

DKK 219,00

Yderligere information

Her er der virkelig tale om en dejlig ren og ærlig Pinot Noir, som vidner om at William Waterkeyn er flot på vej, og at han er så heldig at få lov til at arbejde med frugt fra nogle vinbønder, som ikke blot vil levere økologi, men også kvalitet.

Druerne til denne dejlig Bourgogne indkøbes nemlig hos en lille håndfuld vinbønder, som alle har indvilliget i at følge Jessiaumes rejse fra konventionelt landbrug hen mod det økologiske stempel, som vil pryde flaskerne fra og med årgang 2019.

Under høsten sker der en sortering af druerne både ude på de forskellige parceller og igen ved ankomsten til kælderen. Alle stilke bliver fjernet hvorefter druerne ryger direkte i gæringstanken hvor de uden fremmede gærstammer er forvandlet til vin i løbet af de sædvanlige 3-4 uger.

Vinen er herefter lagret i 12 måneder på tidligere anvendte egetræsfade frem mod det endelige sammenstik og aftapningen på flaske.

Serverings-TIPS

Serveringstemperaturen bør ligge på 15 – 17 grader. Det er en fremragende vin til charcuteri, hvid fisk og lyst fjerkræ. Prøv den også som en kølig aperitif.

Domaine Jessiaume

Domaine Jessiaume, der blev grundlagt i 1850, har inden for de seneste årtier bevæget sig op blandet de bedste producenter, ikke kun i Santenay, men i hele Côtes de Beaune.  

Frem til 2006 var der blot tale om overlevering fra den ene generation til den næste. Men siden 2006, hvor Jessiaume familien solgte ejendommen til den skotske forretningsmand David Murray, har tingene taget fart. Aftalen der blev indgået mellem parterne betød, at brødrene Marc og Pascal Jessiaume skulle drive vinproduktionen videre, mens David Murray skulle lægger planer for den fremtidige drift.

David Murray – der for øvrigt også ejer Glasgows Rangers Football Club – skulle bruge nogle år på at fundere over tingene, og hans overvejelser sluttede efter høsten i 2013 hvor han meldte ud, at han ønskede at sætte et helt nyt hold til at realisere drømmen om at løfte Domaine Jessiaume op blandt de bedste i Santenay, og dermed blev sidste kapitel skrevet i familien Jessiaume’s mere end 160 år lange historie i Santenay.

David Murray ansatte den amerikanske kvinde, Megan McClune, som direktør, og hun havde fra start meget klare visioner for ejendommen og indså, at der skulle gøres noget med kvaliteten ovenpå de svære årgange 2011, 2012 og 2013. Hun ansatte den unge franskmand, William Waterkyn som ny winemaker og indikerede dermed kraftigt, at hun ønskede en helt ny dagsorden. William Waterkyn var netop blevet færdig som ønolog, og hans ambitiøse, men samtidig frie sind tiltalte McClune og det passede ind i hendes målsætning om at skrive en helt ny historie på Domaine Jessiaume.

Arbejdet gik i gang og kælderen blev kraftigt opgraderet med nyt og tidssvarende udstyr. Det var dog med stor respekt for ejendommens særpræg og historie, og nærmere en øvelse i at give vinene individualitet, og derfor blev der allerede i forbindelse med 2014 høsten skåret i udbytterne ligesom frugten fra flere parceller med 1. Cru status blev deklassificeret til Domaine Jessiaume’s mindre vine eller solgt til anden side, og allerede i foråret 2015 tog man de første skridt frem mod en omlægning til økologisk produktion.

Domaine Jessiaume råder over ca. 9 ha vinmarker hvoraf hovedparten ligger i Santenay og tæller nogle af kommunens fineste Premier Cru-marker. Derudover ejes også parceller i Auxey-Duresses, Volnay, Pommard og Beaune, hvoraf nogle af dem er ganske små, og produktionen er derfor meget begrænset.

 

Domaine Jessiaume egne parceller er fordelt som følger:

Santenay Les Gravières 1. Cru - 4,20 ha.

Santenay Les Gravières Blanc 1. Cru - 0,77 ha.

Santenay La Comme 1. Cru - 0,18 ha.

Santenay Clos Genet (Lieux-dits) - 0,53 ha.

Auxey-Duresses Les Ecussaux 1. Cru - 0,41 ha.

Auxey-Duresses Les Ecussaux Blanc 1. Cru - 0,31 ha.

Auxey-Duresses - 0,25 ha.

Volnay Les Brouillards 1. Cru - 0,26 ha.

Volnay - 0,08 ha.

Pommard La Combotte (Lieux-dits) - 0,18 ha.

Beaune Les Cents Vignes 1. Cru - 1,16 ha.

Dertil kommer at man tillige opkøber lidt druer, som muliggør produktion af Volnay samt Bourgogne Rouge og Bourgogne Blanc.

Anmeldelser

Der er ingen kundeanmeldelser endnu.

Skriv en anmeldelse

Maison Jessiaume, 2018 - Bourgogne Pinot

Maison Jessiaume, 2018 - Bourgogne Pinot

Maison Jessiaume, 2018 - Bourgogne Pinot Noir

 
75 cl