Søg
Underkategorier
Marsala er en perle i Italiensk vinhistorie
Denne fremragende hedvin har været produceret siden slutningen af 1770´erne, hvor englænderne søgte efter alternative vine til de franske. Vinen har taget sit navn efter selve byen Marsala, der ligger på Siciliens vestkyst. Her lige midt i "solens bælte" er klimaet varmt og tørt - helt ideelt til dyrkning af druer.
Vinens internationale udbredelse og anerkendelse skyldes en tilfældighed. I året 1773 kom den britiske købmand John Woodhouse sejlende til Sicilien da en storm tvang ham og skibet ind til havnen ved Marsala. Det forfærdelige vejr tvang ham til at overnatte i Marsala, hvilket gav ham muligheden for at smage på den lokale vin, som man på daværende tidspunkt benævnte "perpetuum". Woodhouse blev fascineret af vinen, og arrangerede straks at der blev sendt 52 piber "perpetuum" til Liverpool. Vinen blev tilsat brandy før afskibningen. I Storbritannien bliver vinen hurtigt ligeså populær som Port og Maderia, og Woodhause flytter til Sicilien og begynder at investere i Marsala og opkøbe marker og ejendomme. På rekordtid bliver Marsala løftet fra at være en lokal vin til at blive en international anerkendt vin, der finder vej til kældrene på Buckingham Palace og gemakkerne hos Royal Navy.
”Vin de liqueur” fra Cognacregionen. Pineau des Charentes fremstilles ved at tilsætte mindst 1 år gammel cognac til druemost, som skal lagre på fad indtil juli måned efter høsten. Vieux Pineau skal lagre i min. 5 år. Den endelige alkoholprocent ligger typisk omkring 17%. Den mest forkomne Pineau er strågul, sød med en fin alkoholsmag. Der produceres imidlertid også rød Pineau (som hos Maxime Trojol), typisk på Bordeauxdruerne Merlot og Cabernet Sauvignon. Pineau anvendes som kølig aperitif eller som dessertvin.