Søg

Margaux

DankorteDankortVISA & Visa Electron
MastercardJCB CardsMaestro
Mobilpenge
Kontrol Rapport

Tilbud

Chateau Rauzan Segla 2014 Forstør

Chateau Rauzan Segla 2014

6984

Ny vare

Chateau Rauzan Segla 2014
Margaux
75 cl
13,5% Alc

Flere detaljer

På lager

DKK 799,00

Yderligere information

Château Rauzan-Ségla har en helt fantastisk og lang historie. Ejendommen var kendt under navnet Gassies, da Pierre Desmezures de Rauzan overtog den i september 1661. Han var en anerkendt vinkøbmand fra Bordeaux, og på daværende tidspunkt var han sideløbende ansvarlig for vinproduktionen på Château Margaux. Et job, som han bestred indtil 1663. Senere – fra 1679 til 1692 - var han ansvarlig for produktionen på Château Latour.

 

Pierre Desmezures de Rauzan gav sit navn til sit nyerhvervede slot i Margaux, og han udvidede ejendommen betydeligt, således at vinmarkerne udgjorde omkring 40 hektar i slutningen af 1600-tallet. En betydelig ejendom efter datidens målestok.

 

Efter hans død den 10. maj 1692 arvede hans yngste datter Thérèse hans besiddelser i Pauillac (senere kendt som Pichon Longueville), og hans tre sønner delte ejendommen i Margaux.

 

Opdelingen af ejendommen i ”Rauzan-Ségla” og ”Rauzan-Gassies” startede i begyndelsen af 1700-tallet, da den ene bror (Sieur...

Château Rauzan-Ségla har en helt fantastisk og lang historie. Ejendommen var kendt under navnet Gassies, da Pierre Desmezures de Rauzan overtog den i september 1661. Han var en anerkendt vinkøbmand fra Bordeaux, og på daværende tidspunkt var han sideløbende ansvarlig for vinproduktionen på Château Margaux. Et job, som han bestred indtil 1663. Senere – fra 1679 til 1692 - var han ansvarlig for produktionen på Château Latour.

 

Pierre Desmezures de Rauzan gav sit navn til sit nyerhvervede slot i Margaux, og han udvidede ejendommen betydeligt, således at vinmarkerne udgjorde omkring 40 hektar i slutningen af 1600-tallet. En betydelig ejendom efter datidens målestok.

 

Efter hans død den 10. maj 1692 arvede hans yngste datter Thérèse hans besiddelser i Pauillac (senere kendt som Pichon Longueville), og hans tre sønner delte ejendommen i Margaux.

 

Opdelingen af ejendommen i ”Rauzan-Ségla” og ”Rauzan-Gassies” startede i begyndelsen af 1700-tallet, da den ene bror (Sieur de Gassies) ønskede at producere en vin, som adskilte sig fra hans to brødres vin. Denne opdeling i produktion af to forskellige vine blev praksis i kommende generationer, men blev først officiel den 24. april 1763 ved en aftale mellem Jean Baptiste de Rauzan og Jean Roulier (Sieur de Gassies nevø og arving).

 

I den sidste periode af 1700-tallet blev udviklingen på ejendommen præget af to ekstraordinære kvinder. Madame Marie-Anne de Briët og hendes datter, baronessen af Ségla. Marie-Anne de Briet havde giftet sig med Philippe Simon de Rauzan (Jean-Baptistes søn). Ægteskabet kuldsejlede efter 10 år, og det lykkedes hende – godt hjulpet af sine svigerforældre - at overtage kontrollen og ejerskabet af Rauzan slottet og de tilhørende vinmarker i 1778.

 

Ved udgangen af det 18. århundrede havde vinen fra Rauzan opnået et fremragende ry og blev anset som én af de største vine fra området. Vinen var i hvert fald værdsat af Thomas Jefferson, den senere præsident for USA, som den 6. september 1790 bestilte 10 kasser Rauzan, som han var blevet forelsket i under en rejse til Bordeaux i 1787.

 

Den farverige og karakterfulde Madame de Rauzan gik målrettet efter at få den højest mulige pris for sin vin. Selv om der ikke var en officiel klassificering på daværende tidspunkt, blev det accepteret blandt Bordeaux’ négocianter, at ”2. cru vine” skulle matche tre fjerdedele af prisen for ”1. cru vine” (eksempelvis £1,500 mod £2,000 for en tonneau á 900 liter). Madame Rauzan ville imidlertid kun acceptere en maksimal nedsættelse på £350 pr. tonneau, og denne beslutsomhed bragte hende gode og succesfulde økonomiske resultater.

 

Hendes ældste datter Catherine, den eneste efterkommer med familiens navn, giftede sig med Pierre Louis de Segla i 1785. Ulykkeligvis blev han myrdet under revolutionen i 1789. Efter moderens død i 1816 arvede Catherine og hendes søster slottet. Det var Catherine, der tog sig af ledelsen, og i 1828 blev ”Madame de Rauzan-Segla” eneejer af slottet, godt hjulpet af sin svigersøn, Greven af Castelpers. Catherine døde i 1847, og slottet forblev derefter i næsten 20 år på hendes arvingers hænder.

 

Vinen fra Château Rauzan-Segla blev anerkendt som den næstbedste i Margaux kommune – kun overgået af Château Margaux. Og i 1855 blev dens fremragende ry officielt anerkendt, da den blev placeret i toppen af listen over de fineste Médoc 2. Cru vine - nummer to, lige efter Mouton Rothschild.

 

Efter to århundreder under den samme families ledelse blev Château Rauzan-Segla i 1866 solgt til Eugène Durand-Dassier for 730.000 Francs. Vinens gode omdømme blev opretholdt under Durand - Dassier familiens ledelse. Produktionen steg betydeligt, og priserne var ofte ligeså høje som priserne på 1. cru’erne. Vinene fra Château Rauzan-Segla blev på daværende tidspunkt eksporteret til hele verden.

 

Eugène Durand-Dassiers svigersøn, Frédéric Cruse, tog over i 1903, og han forandrede slottets stil og udseende. Den nye bygning stod færdig i 1904. Designet af arkitekten Louis Garros og med en overdådig park designet af havearkitekten G. Le Breton.

 

Vinens kvalitet var stadig af en høj standard, men som en følge af den store økonomiske krise i 1930\'erne blev en del vinstokke trukket op, og produktionen reduceret til omkring 20 hektar i 1937.

 

Da slottet i december 1956 blev købt af ”De Meslon” - en landmand fra Bergerac - havde meget lidt ændret sig i mere end 25 år. Samtidig var en masse vinstokke blevet ødelagt i februar 1956 af den koldeste vinter, der nogensinde var registreret på Médoc .

 

Markerne trængt til en genplantning, og kælderen var i dårlig stand. De Meslon fik igangsat et renoveringsprogram, og der blev indført mekanisering. De første fire traktorer blev indkøbt i 1957.

 

Da vinens kvalitet, og interessen for slottet igen var stigende, var det ingen sag for ”de Meslon” at trække gevinsten hjem. Han solgte i 1960 Château Rauzan-Segla med stor gevinst til rederiet John Holt Ltd fra Liverpool.

 

I 1983 hyrede selskabet Jacques Théo som direktør for Château Rauzan-Ségla og Emile Peynaud som rådgivende ønolog. Og i 1986 fremstod slottet som en topmoderne vingård med 20 nye rustfrie ståltanke og en nyrenoveret kælder. Château Rauzan-Ségla nød godt af disse enorme investeringer i et par år. Så blev moderselskabet ramt af finansielle problemer, og Château Rauzan-Ségla blev sat til salg.

 

I 1994 købte CHANEL med familien Wertheimer Château Rauzan-Segla, og straks herefter blev et nyt renoveringsprogram igangsat. Vinmarkerne blev drænet, og et 15-kilometer lagt rørnetværk er nu på plads. Der blev plantet 2 parceller med Petit Verdot, og 3 hektar vinstokke blev podet over med Merlot. I dag er der 51 hektar i produktion med en gennemsnitlig samlet produktion på 200.000 flasker af Château Rauzan-Segla og slottets 2. vin Ségla.

 

Slottets kældre er blevet tilpasset, og de gamle store gæringstanke er gradvist blevet erstattet af mindre tanke – tilpasset de enkelte parcellers størrelse.

 

Fra 2004 høsten er druerne blevet sorteret på to 10 meter lange vibrerende borde, således at hver enkel drue kontrolleres, inden den kommer videre ind til gæring. Lagringskældrene er blevet fuldstændig renoveret, og et nyt rum er opbygget til tapning. Der er installeret etiketteringsmaskiner, og Château Rauzan-Ségla er således i dag fuldstændig uafhængig i hele produktionsprocessen.

 

Takket være en omhyggelig og nænsom renovering, udført i henhold til de oprindelige planer fra 1904, ser selve slottet nu igen som for århundreder siden.

 

Anmeldelser

Der er ingen kundeanmeldelser endnu.

Skriv en anmeldelse

Chateau Rauzan Segla 2014

Chateau Rauzan Segla 2014

Chateau Rauzan Segla 2014
Margaux
75 cl
13,5% Alc

Kunder, der købte denne vare, købte også